Vinteren har det med at farve alting hvidt

Udenfor er der i øjeblikket et hav af forskellige farver. Efteråret nedbryder nemlig alt det grønne og skaber ildrøde, orange og gule toner, som senere bliver til brune og grå farver. Til sidst, når der ser allermest trist ud, så kommer vinteren og giver et skud frisk pust, nemlig en masse lys i form af hvid sne, som dækker landskabet, veje og parker, og giver det hele et mere lyst og let udtryk. Mange synes måske at sne er hyggeligst hvis man sidder indendøre og kigger ud, men det kan være rigtigt givende at gå ture i det kolde hvide vejr, og virkelig mærke hvordan vinteren ændre på hele akustikken. Hvis der falder meget sne kan der blive helt dæmpet af lyd i en by, og den knirkende lyd under skoene er også helt fortryllende.